Ny side

Kom med backstage: Oplev det hemmelige Alsion

7. oktober klokken 13.30 — 16 holder Koncertsalen Alsion åbent hus. Publikum får lov til at komme backstage, op over og under koncertsalen.

Kom med op over, ned under og backstage. Koncertsalen Alsion åbner sine døre til alt og alle og inviterer indenfor - og bagved - til et par spændende timer i "hele Sønderjyllands koncertsal". Det sker, når koncertsalen holder åbent hus 7. oktober klokken 13.30 — 16.
Koncertsalen Alsion og en række af de hyppigste brugere vil sammen sørge for, at alle interesserede kan opleve Koncertsalen Alsion på en helt ny måde. Man kan opleve magien, lyset og lyden, når centrale personer guider rundt i, op på, neden under og om bag scene og kulisser i koncertsalen. Man kan prøve at spille på instrumenter eller blive sminket som en diva — om det så er Madam Butterfly eller en lille sommerfugl.
Scenemester Søren Knudsen, tidligere borgmester og Alsion idemand, A.P. Hansen samt symfonikerne Mihaela Oprea og Thomas Jensen fortæller i ord, toner og effekter, hvorfor Alsion er så kendt en koncertsal.
- Vi åbner alle de "hemmelige" rum - også dem hvor publikum normalt er forment adgang. Det er både backstage og kunstnerområde samt naturligvis vores trykkammer og lystrækket, der ligger 15 meter over koncertsalens gulv. Vi har sørget for, at der er noget til hele familien — også dem, der interesserer sig rigtig meget for teknik, fortæller Stine Dudda, kommunikationsansvarlig i Koncertsalen Alsion.
- Vi byder naturligvis også på lidt til ganen. Det er jo vores fødselsdag, så lidt kage og kaffe må der til, fortsætter hun.
Der er gratis entre, og man møder bare op i tidsrummet 13.30 — 16.00
Man kan se hele programmet på www.sonderborg.dk/kom-med-backstage eller HER

Øvrige nyheder

Jacob Dinesen spiller i Alsion
Lis Sørensen giver koncert i Alsion
Socialt entreprenørskab
Fast Love - George Michael hyldes på Alsion
Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til lancering af nyt sæsonprogram
Jesper Lundgaard & Lene Siel: Årets Danske Julekoncert 2018
Gå glip & Ståsteder - foredrag med Svend Brinkmann
Oplev Harry Potter, mens stort symfoniorkester spiller
Afskedskoncert med Big Fat Snake i Koncertsalen Alsion
De Fire Årstider med Sønderjyllands Symfoniorkester har sat rekord