Ny side

Afskedskoncert med Big Fat Snake i Koncertsalen Alsion

Den store fede slange hugger for sidste gang i Sønderborg. Det sker 3. november 2018 klokken 20.

Sådan lyder den på en gang gode og triste melding fra Big Fat Snake, som også er blevet kaldt Folkets Rock’n’Roll band. I næsten 30 år har Big Fat Snake været et af Danmarks flittigst turnerende og bedst sælgende bands. Men nu har medlemmerne besluttet, at når de til efteråret endnu engang drager landet rundt på turne, skal det være deres sidste.

Over 1.500 koncerter er det blevet til gennem årene. Med deres velkendte mix af rock’n’roll, soul og store ballader, vil de 5 medlemmer, Anders Blichfeldt, Pete Repete, Asger Steenholdt, Morten ”Jay” og Jens Fredslund, henrykke deres trofaste publikum med hits som ”Run Run Run”, ”Fight for Your Love”, ”Peace Like in Heaven”, ”Female Voice”, ”Sittin´ in a Window” og ikke mindst ”Bonsoir Madame”.

Et forrygende liveshow med en intens stemning og tæt kontakt med publikum har altid været Big Fat Snakes varemærke. Alle sange bliver leveret med nerve og charme og Big Fat Snake spiller bedre end nogensinde.

Selvom det er lidt vemodigt, så bliver det her en helt særlig og fantastisk turne, fortæller Anders Blichfeldt.

Vi glæder os til at gi publikum ALT hvad vi har i os en sidste gang, og sige tak for 28 fantastiske år med fuldt skrald, tilføjer Pete Repete og giver publikum dette løfte: Vi spiller alle de største Big Fat Snake hits og klassikerene fra bl.a. ”Midnight Hour,” og ”One Night of Sin”.

Publikum kommer til at opleve afslutningen på et spektakulært kapitel i dansk rockhistorie, når Big Fat Snake leverer deres sidste guitar riff i Sønderborg og pakker trommesættet sammen for sidste gang. I den anledning bliver koncertsalen på Alsion, hvori koncerten spilles, ommøbleret, idet de 12 forreste stolerækker fjernes. Derved bliver der mulighed for ståpladser umiddelbart foran scenen og bedre plads til den begejstring, der altid følger Big Fat Snake.

Køb billet her

Øvrige nyheder

Koncertsalen Alsion er flyttet
Jacob Dinesen spiller i Alsion
Lis Sørensen giver koncert i Alsion
Socialt entreprenørskab
Fast Love - George Michael hyldes på Alsion
Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til lancering af nyt sæsonprogram
Jesper Lundgaard & Lene Siel: Årets Danske Julekoncert 2018
Gå glip & Ståsteder - foredrag med Svend Brinkmann
Oplev Harry Potter, mens stort symfoniorkester spiller
Afskedskoncert med Big Fat Snake i Koncertsalen Alsion