Ny side

850 kvinder fra hele verden holder konference på Alsion

Det bliver både festligt og farverigt, når de mange kvinder fra 38 forskellige lande markerer åbningen af Ladies Circles internationale konference med et optog gennem Sønderborg den 24. august.

Der var stor jubel, da Sønderborg for tre år siden hentede værtskabet for Ladies Circles internationale konference (LCI) i 2017 til Sønderborg ved en afstemning i Litauens hovedstad, Vilnius.

Siden har de 18 kvinder i Ladies Circle Sønderborg arbejdet på at få programmet og alle detaljer på plads, og om en måneds tid bliver det alvor. Tilmeldingen er lukket og flere end 850 kvinder har meldt deres ankomst i dagene fra den 24. til den 27. august. De kommer fra lande som Indien, USA, Burundi, Zambia, Sydafrika, Sri Lanka, Marokko og selvfølgelig det meste af Europa.

Det er det højeste deltagerantal til et LCI-arrangement i mange år.

En del af deltagerne kommer allerede i ugen op til konferencen, hvor de er på forskellige sightseeingture i lokalområdet. For de delegerede begynder konferencen onsdag aften med en middag i Riddersalen på Sønderborg Slot, mens den officielle åbningsceremoni finder sted torsdag eftermiddag i Koncertsalen Alsion. Efter ceremonien går alle deltagerne landevis og i nationaldragter gennem byen i et ringriderlignende.

Fredag formiddag mødes deltagerne atter i Koncertsalen Alsion til dét, det hele handler om — nemlig den årlige generalforsamling. Fredag aften får alle deltagerne mulighed for at opleve dansk kultur helt tæt på, idet de i små grupper spiser middag i cirka 45 private hjem i hele området.


Øvrige nyheder

Stor jubilæumskoncert samler ti år på to timer
Kom med backstage: Oplev det hemmelige Alsion
Prisvindende naturfilm for fjerde gang
Susse Wold og Gert Henning-Jensen gæster Jubilæums-Solisterier
Bruce Guthro & bandet kommer til Sønderborg med årets julekoncert
850 kvinder fra hele verden holder konference på Alsion
DANMARKS RADIOS BIG BAND: AT THE SANDS FEATURING CURTIS STIGERS
The Cavern Beatles optræder i koncertsalen
Paul Potts — 10 års jubilæum
Atter nytår fra Wien med pomp og pragt