Ny side

Rufus Gifford gæster Alsion

Foredragsvirksomheden Tikko har lavet en eksklusiv aftale med Rufus Gifford om at holde foredraget ”I Was The Ambassador” i Koncertsalen Alsion tirsdag 29. august 2017 klokken 19.00.

Rufus Gifford betegnes af mange som en af de mest populære amerikanske ambassadører i Danmark nogensinde. Men han har også i den grad taget danskerne til sig.

Til foredraget får publikum blandt andet mulighed for at høre Rufus’ ærlige tanker om det nyligt overståede præsidentvalg og hans observationer af danskerne. Der er muligt at stille egne spørgsmål.

Rufus Gifford kommer også ind på sine oplevelser med Danmark og sit møde med danskerne - både i kraft af sin ambassadørstilling, men også som privatperson. Det er der kommet mange spændende observationer ud af. Endelig vil han også afsløre og fortælle lidt omkring sine fremtidsplaner.

Aftenen er delt op i to dele. En første del, hvor han primært vil have ordet i klassisk foredrags-forstand. Og en anden del som åben spørgesession, hvorhan efter bedste evne og på sin sædvanlige charmerende facon vil besvare så mange spørgsmål fra publikum som muligt.

Efter foredraget vil der også være mulighed for at få en signatur eller et billede med Rufus.

Billetter

Øvrige nyheder

Stor jubilæumskoncert samler ti år på to timer
Kom med backstage: Oplev det hemmelige Alsion
Prisvindende naturfilm for fjerde gang
Susse Wold og Gert Henning-Jensen gæster Jubilæums-Solisterier
Bruce Guthro & bandet kommer til Sønderborg med årets julekoncert
850 kvinder fra hele verden holder konference på Alsion
DANMARKS RADIOS BIG BAND: AT THE SANDS FEATURING CURTIS STIGERS
The Cavern Beatles optræder i koncertsalen
Paul Potts — 10 års jubilæum
Atter nytår fra Wien med pomp og pragt