Ny side

Rost fotoudstilling om erhvervslivets stærke køn kommer til Sønderborg

Danfoss og Alsion samarbejder om Stine Heilmanns roste fotoudstilling ”Women Empower Business”. Den viser kvindernes betydning for virksomheders vækst.

Virksomheders bundlinjer vokser, når de investerer i deres kvindelige ansatte. Det har danske virksomheder som Danfoss vidst og draget nytte af i mange år.
Og mange af disse indsatser er så gode historier, at de skal fortælles.
Derfor bidrager Danfoss sammen med syv andre virksomheder og Dansk Industri til en stort anlagt fotoudstilling, hvor den kendte fotograf Stine Heilmann har portrætteret en række stærke, kvindelige ansatte på en række af virksomhedens udenlandske fabrikker...
Udstillingen er for tiden på Danmarksturne. Og 8. – 28. oktober lægger Alsion sin Atriumgård til, når udstillingens 100 store billeder kommer til Sønderborg.

Meget mere end termostater
Da Dansk Industri i 2015 henvendte sig til Danfoss for at høre, om det alsiske verdensfirma ville være med, var man hurtig til at sige ”ja,”.
- Naturligvis skulle vi være med. Vi vil for eksempel gerne fortælle om det, vi gør i Indien. Her har vi lavet børnehave på vores fabrik i Chennai, så kvinderne ikke ender med at skulle gå hjemme, når de får børn. Vi træner dem i selvforsvar. Vi sørger for at hente og bringe dem mellem hjem og arbejde i busser med kvindelige sikkerhedsvagter, og endelig har vi ansat en kvindelig læge på fabrikken, siger bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen.

Udstillingen ”Women Empower Business” blev første gang vist på verdenskonferencen ”Women Deliver” i Bella Center tidligere i år. Den kan ses 8. – 28. oktober 2016 i Alsion inden for bygningens åbningstid. Der er gratis adgang. Læs mere på http://www.danfoss.dk/sustainability/WEB

Øvrige nyheder

Lis Sørensen giver koncert i Alsion
Socialt entreprenørskab
Fast Love - George Michael hyldes på Alsion
Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til lancering af nyt sæsonprogram
Jesper Lundgaard & Lene Siel: Årets Danske Julekoncert 2018
Sanne Salomonsen Akustisk Live
Gå glip & Ståsteder - foredrag med Svend Brinkmann
Oplev Harry Potter, mens stort symfoniorkester spiller
Afskedskoncert med Big Fat Snake i Koncertsalen Alsion
De Fire Årstider med Sønderjyllands Symfoniorkester har sat rekord